Browse

Free shipping worldwide for orders above $35!

Brugsanvisning

RensSelv Trin 1-2-3 Brugsanvisning for vask og imprægnering

Når du skal vaske og imprægnere, er der en klar fremgangsmåde, der bør følges metodisk for at opnå det bedste resultat. Her får du en udførlig guide, der viser dig præcis, hvordan du skal bære dig ad, som er baseret på mange års erfaring og ekspertise. Vi er professionelle fagfolk, der hver eneste dag hjælper vores kunder med at få rengjort og renset deres fliser - og her kan du altså få tips til, hvordan du skal kan gøre det mest effektivt og grundigt.

 

Trin 1.

Påfør RensSelv-sæbe i rigelig mængde, således at overfladen gennemvædes og er helt dækket ind i sæbe. Lad det trække i ca. 5-10 min. Vi anbefaler, at du arbejder med 1-5 m2 ad gangen, så sæben ikke tørrer ind. Nu er det klar til at blive højtryksrenset eller skrubbet grundigt med en stiv børste. Gentag behandling til ønsket resultat. Skyl efter med rigeligt vand, indtil overfladen er helt ren. (Se video)

Trin 2.

Påfør RensSelv-desinficering med vandkande, lavtrykssprøjte eller RensSelv-doseringssprøjte, så du får dækket godt til med et jævnt lag. Dette trin gør, at de sidste algesporer dør, og den efterfølgende imprægnering får bedre vedhæftning. (Se video)

Trin 3.

Vent med imprægnering, til overfladen er helt tør helt ned i porerne. Du kan eventuelt vente til dagen efter for at sikre, at det er helt tørt. Det vil naturligvis være optimalt, hvis du udfører dette i tørt vejr. Påfør RensSelv-imprægnering med en god lavtrykssprøjte i et jævnt lag. Husk, ikke for meget, men heller ikke for lidt. (Se video)

 

Tip

Er det noget, som sidder særligt godt fast på fliser, kan det slides af med en tilsvarende flise, som man kører over overfladen i cirkelbevægelser evt. med lidt sand imellem, så det slides helt af. (Se video)

 

Bonusviden

Desinficerer du den overflade, som skal renses 2-8 dage, før du går i gang, løsnes alger, så de nemmere vaskes af, og afrensningen bliver lettere og mere skånsom. Til dette bruger du RensSelv-Desinficering, som er vores specialudviklede desinficering til fliser og belægning, som når helt i dybden og fjerne algesporer.

 

Bonusviden

Det er vigtigt at bruge fliserens, således at skidt og alger løsnes, før du påbegynder højtryksrensning, da man undgår at skulle være for hård ved fliser eller træværk. Netop derfor har vi lavet trin 1-2-3, så du får glæde af profesionelle fliserenseres erfaringer.

Skal du i gang med at rense og imprægnere fliser eller anden belægning, anbefaler vi altid, at du benytter handsker og beskyttelsesbriller. Det er nogle hårdføre midler, som er beregnet til at få bugt med alger og lignende. Så gør dig selv den ulejlighed og bær beskyttelse. Alle vores produkter er i høj kvalitet, hvorfor du får nemmere ved at udføre ovenstående trin, end hvis du bruger konventionel sæbe. Brug vores erfaring og viden til egen vindings skyld, så du får flotte, rene fliser og overflader, der holder i rigtig mange år.

Tilføjet til kurven

Du kan nu gå til din kurv eller shoppe videre.

Hov. Der skete en fejl!

404 fejl! Der skete en fejl. Prøv igen!